Årets nyheder, der endnu ikke har nået "sidste salgsdag"

Revisorposten 4-2008 er udkommet

Revisorposten er udsendt til vore kunder og andre interesserede og kan downloades under  downloads

Indholdet i denne udgave er:

  • Fritidsbolig i Danmarj ved ophold i udlandet
  • Nye skattteregler for konvertible obligationer
  • Lempelse af reglerne i forbindelse med generationsskifte
  • Overgangssaldo for aktier - personer
  • Folkepension - En kort oversigt over indtægter, der kan medføre nedsættelse af folkepension
  • Aktiebeskatning - nye regler på vej
  • Vi noterer at...

Hvis du vil have Revisorposten tilsendt fremover bedes du udfylde kontaktformularen. Skriv i tekstfeltet, at du ønsker Revisorposten og andet materiale, der udsendes pr. post, og husk at angive din adresse

Revisorposten 3-2008 er udkommet

Revisorposten er udsendt til vore kunder og andre interesserede.og kan downloades underdownloads

Indholdet i denne udgave er:

  • Kan man outsource sin IT
  • Nyere enklere regler for små gulpladebiler
  • Erhvervs- og Selskabsstyrelens fortolkning af Årsregnskabslovens regler om entreprisekontrakter
  • Ejendomsværdiskat af sommerhus og feriebolig i udlandet
  • Endnu bedre 25%-skatteordning
  • Ændring i procesretten- gruppesøgsmål

Revisorposten 2-2008 er udkommet

Revisorposten er udsendt til vore kunder til vore kunder og andre interesserede.

Sammen med Revisorposten udsendes en lille bog om personalegoder. Publikationerne kan  downloades  her eller under downloads

Indholdet i denne udgave er:

  • Pension i pengeinstitut eller pensionsselskab
  • Lean har skabt markante forbedringer i små og mellemstore virksomheder
  • Løn contra udbytte
  • Erhvervslejeloven – lejer og udlejer
  • SDO-lån med omtanke
  • Undgå overflødigt elforbrug og spar penge

Revisorposten kan også  downloades her eller underdownloads.

Hvis du vil have Revisorposten tilsendt fremover bedes du udfylde kontaktformularen. Skriv i tekstfeltet, at du ønsker Revisorposten og andet materiale, der udsendes pr. post, og husk at angive din adresse.

Reglerne om anvendelse af gulpladebiler forenkles

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har indgået aftale om at fremsætte lovforslag om forenkling af reglerne for anvendelse af gulpladebiler.

Hovedtrækkene i aftalen er:

  • Moms- og skattereglerne for specialkøretøjer (værkstedsvogne) vil blive harmoniseret. Kørsel mellem hjem og arbejde i disse biler vil fremover blive betragtet som arbejdsgiverbetalt befordring. Medarbejderen må gerne standse undervejs og handle eller hente børn, når bare det sker uden væsentllig afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute.
  • For andre gulpladebiler er det aftalt at indføre dagsbeviser, som kan købes over Internettet og give ret til privat anvendelse af en gulpladebil i et bestemt tidsrum.
  • Reglerne for ledsagebiler til specialtransporter ændres, så det bliver muligt at indrette faste brikse uden afgiftsmæssige konsekvenser
  • 60-dages reglen smidiggøres, blandt andet forkortes opgørelsesperioden fra 24 måneder til 12 måneder.
  • Det er endvidere aftalt, at det ikke skal have moms- eller skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, når arbejdsgiveren har beordret det.

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2008 og forventes at få virkning fra 2009.

SKAT har udsendt meddelelse, der ændrer praksis i overensstemmelse med aftalen. Meddelelsen kan downloades  her

Fra 1. juli 2008 indfører vi e-mail service til vore kunder. Se  kontakt

Reglerne for sygedagpenge er ændret

Folketinget har vedtaget ændring til lov om sygedagpenge, således, at arbejdsgiveren fra og med 2. juni 2008 skal betale de første 21 dages sygdom. Mindre arbejdsgivere (lønudbetaling under 6,1 mio. kr. årligt) kan fortsat tegne forsikring, så refusion udbetales fra 2. sygedag.

Virksomheder skal fremover betale de første 21 sygedage. Se  nyheder

Satser for 2008 kan downloades. Se  satser

Skattekort

Mange lønmodtagere oplever i disse dage at få udbetalt en løn, der ikke svarer til det forventede.

En årsag kan være, at du som arbejdsgiver har anvendt et forkert skattekort, typisk bikortet i stedet for hovedkortet. En anden årsag kan være, at en anden virksomhed fejlagtigt har overtaget hovedkortet på medarbejderen. Herved får lønmodtageren ikke udnyttet fradragene på hovedkortet.

Hvem skal bruge hovedkortet?

I forbindelse med indførelsen af eIndkomst er ikke ændret i principperne om anvendelse af skattekort. Det eneste, der er sket, er, at det nu er den, som udbetaler løn, der skal rekvirere skattekortet hos SKAT. Om det skal være et hovedkort eller et bikort, du skal rekvirere, bestemmes imidlertid af lønmodtageren - som hidtil

Det er normalt hovedarbejdsgiveren, der bruger hovedkortet. Det er derfor yderst vigtigt, at du kun rekvirerer hovedkort, når du som arbejdsgiver har en positiv tilkendegivelse fra lønmodtageren eller en viden om, at der skal bruges et hovedkort ved skatteberegningen. I modsat fald vil hovedkortet ofte havne i de forkerte hænder, hvorved hovedarbejdsgiveren uforvarende kommer til at benytte bikortet ved skatteberegning, da kun én arbejdsgiver kan have hovedkortet.

Forebyggelse af problemer

For at de arbejdsgivere, der reelt skal bruge et hovedkort, også har uhindret adgang til det, vil vi derfor understrege vigtigheden af, at

  • du - ved rekvisitioner af eSkattekort - kun overfører oplysninger fra ajourførte medarbejderkartoteker til eIndkomst
  • du kun indsender ansættelsesoplysninger, herunder skattekortrekvisitioner, ved oprettelse af ansættelsesforhold, og når der er ændringer til ansættelsesoplysningerne – i modsat fald kan du let komme til at genrekvirere et hovedkort, du faktisk ikke skal bruge, idet en ansat måske har fået ny hovedarbejdsgiver eller er fratrådt
  • du holder dit evt. lønservicebureau ajour med ansættelsesforhold, herunder skattekorttype

Efterlever du ikke disse spilleregler, betyder det, at hovedkortoplysninger bliver givet rundt til arbejdsgivere, der rent faktisk ikke har brug for oplysningen (og heller ikke har ret til den) – og at bikortoplysninger bruges, hvor der reelt skulle have været brugt hovedkort.

Hvis skaden er sket

Hvis skaden er sket, skal lønmodtageren henvende dig til dig, som kan gøre tre ting:

  • bestille et nyt skattekort via eIndkomst. Det er vigtigt, at du og lønmodtageren er enige om det er hovedkortet eller bikortet, der skal bruges.
  • bede lønmodtageren om at aflevere et papirskattekort. Det fik lønmodtageren med forskudsopgørelsen for 2008. Der kan printes en kopi fra lønmodtagerens Skattemappe på TastSelv på skat.dk. Dette papirskattekort kan bruges indtil 31. maj 2008.
  • lave en regulering, når du har fået fat i hovedkortet igen. Den oprindelige indberetning for personen tilbageføres, og en ny indberettes

Andet

SKAT er i kontakt med lønbureauer og arbejdsgivere for at få afklaret, om SKAT kan være behjælpelig med en midlertidig teknisk løsning – men under alle omstændigheder skal der ryddes op i medarbejderkartotekerne hos arbejdsgivere.

Mindsterenten

Mindsterenten for 1. halvår 2008 er fastsat til 4%, hvilket er uændret i forhold til 2. halvår af 2007. Udviklingen i mindsterenten findes i nyhedsarkiv 2007

eIndkomst

SKAT udsendte den 7. januar 2008 meddelelse om, at det den 4.1.08 frigivne program til indberetning af eIndkomst var fejlbehæftet. Fejlen er endnu ikke rettet.

Der er mulighed for at hente blanket til indberetning af eIndkomst. Blanketen har nr 03.075 og den tilhørende vejledning 03.075A. Blanketterne kan downloades på

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1727976&vId=0

Ansvarsfraskrivelse                                  (Senest opdateret 15. december 2008)