Revision skal også kunne give fordele

Revision er den officielle del af vort arbejde og den del, der for kunden umiddelbart er mindst synlig, selvom vi anvender en stor del af vor tid med den egentlige revision.

Helt små selskaber kan fritages for revision, men mange vælger at lade os revidere årsregnskabet alligevel, idet ejeren derved føler sig mere sikker på resultatet og ofte vil selskabets interessegrupper (leverandører og pengeinstitutter) forlange, at årsregnskabet er revideret.

Selve revisionen er en kontrolforanstaltning, hvor vi optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant og dermed ”blåstempler” selskabets årsrapport. Gennem vort arbejde og påtegningen på årsregnskabet får virksomhedens interessegrupper (leverandører, pengeinstitutter, offentlige myndigheder mv.) et fælles grundlag for at vurdere virksomhedens indtjening, kapitalstruktur og egenkapital. Ledelsen får et sæt økonomiske informationer, der kan bruges til sammenligning med konkurrenter.

Vort udgangspunkt er selskabet og vores kunde, der har krav på vores nærvær og rådgivning. Og under vor revision bruger vi også ressourcer på analyse af virksomheden og dens udvikling, og det sker ofte, at vi under revisionen finder nogle forslag til forbedringer, som virksomheden kan anvende til optimering af indtjening eller likviditet.

Vi er ofte ude for, at vore kunder beder os sende årsregnskabet til kunder og leverandører til bedømmelse af vor kunders mulighed for at opnå ordrer, kreditgodkendelse mv.

Det er således ikke nytteløst arbejde, revisionen er for revisor en måde at skaffe sig et indblik i virksomhedens drift, der kan danne grundlag for en værdiskabende rådgivning af virksomheden.

Og prisen er konkurrencedygtig.

Ring til os og book et gratis og uforpligtende besøg, hvor vi kan fortælle, hvordan du kan få RÅD til mere.

Copyright 2024 Revision og Råd Statsautoriseret Revisionsaktieselskab